Sanistål udvider programmet for kædehjul
Efter at have indgået en eksklusiv aftale med den italienske producent Chiaravalli, kan Sanistål nu tilbyde et meget omfattende kædehjulsprogram og høj leveringssikkerhed.
Sanistål tilbyder nu danske kunder en komplet serie inden for kædehjul den italienske producent Chiaravalli.Saniståls nye samarbejdspartner, Chiaravalli, har 25 års erfaring i at producere komplette programmer inden for alle transmissionsdele og har som en af to europæiske producenter blandt andet licens til at producere de specielle og patenterede Gates-tandremsskiver. Et produkt, som Sanistål er distributør af i Danmark.
Som noget helt nyt tilbyder Sanistål nu også at klare eventuelle udboringer på værkstedet i Århus. Så kan du få en færdig enhed – lige til at montere.
I forbindelse med samarbejdet har Sanistål udvidet sin lagerkapacitet med 40 procent for transmissionsprodukter, så leveringssikkerheden fortsat er helt i top. Hvis det utænkelige alligevel skulle ske, og det ønskede produkt ikke findes på hylderne, har Sanistål direkte adgang til Chiaravallis 40.000 m2 store distributionscenter i Milano, så produktet kan fremskaffes meget hurtigt.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Saniståls produkter eller nærmeste forhandler kan du kontakte Jan Pedersen på tlf. 87 44 33 00.