23948sdkhjf

Nissens øjner overskud i horisonten

2009/2010 bød på nyt millionunderskud hos kølerproducenten. Direktøren forventer dog tocifret vækst i 2010/2011 og sorte tal på bundlinjen.
Selv om Nissens havde kalkuleret med overskud i 2009/2010, endte man alligevel med et minus før skat på 30 mio. kr., hvilket stort set var identisk med resultatet fra året før. Det skuffende resultat kom efter et omsætningsfald på 27 % til 674 mio. kr. Det skriver Børsen.

Nu er der imidlertid bedre tider på vej. Koncerndirektør Alan Nissen oplyser, at man allerede i fjerde kvartal 2009/2010 begyndte at mærke opsvinget, og det er fortsat ind i det nye regnskabsår, hvor man i første kvartal har realiseret et resultat, der er 25 mio. kr. bedre end året før.

Udflytning fortsætter
- Vi mærker især en større købelyst hos vore OEM-kunder, herunder producenter af gravemaskiner og vindmøller. Men også reservedelssalget til Østeuropa og Rusland går godt, siger Alan Nissen til Børsen.

Samtidig fortsætter Horsens-virksomheden udflytningen af produktion for at holde omkostningsniveauet nede.

Torsdag offentliggjorde Nissens, at yderligere 60 stillinger skal flyttes fra Horsens til koncernens fabrik i Slovakiet. Alan Nissen oplyser dog, at der ikke er yderligere planer om udflytning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078