23948sdkhjf

Rejsegilde hos Gram Equipment

Virksomhedens nye domicil i Kolding begynder at tage form.

Medarbejderne fra Gram Equipments afdelinger i Århus og Vojens var onsdag taget til Kolding for at fejre rejsegildet på det domicil, de efter planen skal rykke ind i til efteråret. Det skriver JydskeVestkysten.

Medarbejderne blev trakteret med helstegt pattegris, og samtidig havde Gram Equipment hyret standup-komiker Thomas Warberg til at stå for underholdningen.

- Vi har inviteret alle ansatte og hyret Thomas Warberg, fordi vi gerne vil gøre rejsegildet til en god og festlig dag, der kan være med til at gode forventninger til vores nye fælles arbejdsplads, fortæller personalechef Anne Højgaard Diechmann.

Det nye domicil skal huse 120 administrative medarbejdere. Samtidig har Gram Equipment lejet nabofabrikken, hvor virksomhedens cirka 80 produktionsmedarbejdere rykker ind til august.

Originalartikel: http://www.jv.dk/kolding/Gram-Equipment-holder-utraditionelt-rejsegilde-med-grin-og-gris/artikel/2518975

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094