23948sdkhjf

Stjålne elkabler går til udlandet

Genvindingsvirksomheden Terkelsen A/S vurderer, at det bliver svært at afsætte tyvegods fra Banedanmark og elselskaber indenfor grænserne.
Kabeltyverier er blevet hverdag i Danmark. Banedanmark har fx for nylig mistet kabler fra nyanlagte elforsynede spor ved Gråsten station. Og siden er 600 m ledninger på mystisk vis forsvundet fra forsyningsnettet i Næstved.

- Men hvis et større parti kobberkabler dukker op her hos os, uden at vi er bekendte med sælgernes troværdighed, så vil vi begynde at stille nærgående spørgsmål, erklærer miljø- og logistikchef Jytte Flintegaard hos genvindingsvirksomheden Terkelsen A/S.

Lever livet farligt
Terkelsen A/S har vurderet udviklingen for TV2 Nyhederne efter kabeltyveriet i Gråsten.

- Alle alarmklokker ringer, hvis privatpersoner pludselig er i besiddelse af store mængder kobberkabler, understreger Jytte Flintegaard, men oplyser også, at kiloprisen på kobber godt kan være attraktiv for tyvene.

Kabeltyvene lever imidlertid livet farligt: De kan komme ud for elektriske chok fra spændinger på op til 25.000 volt, hvis uheldet er ude.

Skrothandlere er på vagt
Alligevel synes de kriminelle kræfter åbenbart, det er værd at løbe den risiko.

- Men i praksis vil tyvekosterne være umulige at afsætte i Danmark, så der er formentlig tale om bestillingsarbejde fra udlandet, vurderer Jytte Flintegaard.

Også skrothandlerne selv er på vagt overfor tyveri fra deres lagerpladser, hvor et udvalg af metaller ofte findes i store mængder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078