23948sdkhjf

Nyt rødt regnskab fra Glunz & Jensen

Ifølge foreløbige tal omsatte Glunz & Jensen i 2016/2017 for 263,8 mio. kr. mod 293,2 mio. kr. i 2015/2016.

Resultat før renter, skat, amortisering samt af- og nedskrivninger før engangsomkostninger og før regulering af dagsværdier på ejendomme (EBITDA) forventes at ende på 15,4 mio. kr., mens man efter engangsomkostninger og efter regulering af dagsværdier på ejendomme får et underskud på 11,4 mio. kr.

Dermed rammer Glunz & Jensen inden for de senest udmeldte forventninger om en omsætning på 260 mio. kr., et EBITDA før engangsomkostninger på 15 mio. kr. og et EBITDA efter engangsomkostninger på -15 mio. kr.

Det er dog et stykke fra de forventninger, man udtrykte ved offentliggørelsen af årsregnskabet for 2015/2016. Her kalkulerede man med en uændret omsætning og et EBITDA på minimum 15 mio. kr.

For regnskabsåret 2017/2018 forventes en omsætning på niveau med 2016/2017 og et resultat før renter, skat, amortisering samt af- og nedskrivninger (EBITDA) på 30 mio. kr. før eventuelle engangsomkostninger og før regulering af dagsværdier på ejendomme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063