23948sdkhjf

Fyrede fra Siemens hurtigt videre i nye job

Krisen er aflyst i det midtjyske oven på kæmpe fyringsrunde, hvor mere end 400 mistede jobbet.

Chokket var stort, da Siemens Wind Power i februar besluttede at lukke deres fabrik i Engesvang. 430 mistede jobbet på vindmøllefabrikken ved Silkeborg, heraf de fleste fra produktionen.

Men nu, hvor de flestes ansættelser er udløbet, går det rigtig godt med at få de fyrede videre i nyt job, skriver Fagbladet 3F. Der er langt fra tiden efter finanskrisen, hvor den ene massefyring afløste den anden: Kun omkring 80 har meldt sig i A-kassen efter den sidste arbejdsdag i fredags. Og det tal bliver sikkert endnu lavere.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld. Hvis denne tendens fortsætter, regner jeg med, at mange af de sidste opsagte finder arbejde i løbet af efteråret, siger Torben B. Andersen, faglig medarbejder hos 3F Midtjylland.

De tidligere Siemens-ansatte finder typisk job på andre industrivirksomheder i området: Egetæpper i Herning, Vestas i Hammel – og andre Siemens-fabrikker i blandt andet Brande.

- Og så er der rigtigt mange virksomheder, der lige står og mangler et par stykker, siger Torben B. Andersen.

Virksomheder som Terma i Grenaa og MHI Vestas i Nakskov hyrer også folk for tiden. Men den store lokale efterspørgsel betyder, at virksomheder langt væk fra det midtjyske ikke har den store interesse.

De afskedigede arbejdere fra Siemens har fået tilbudt uddannelse i forbindelse med lukningen af fabrikken. Og det har mange benyttet sig af: Der er brugt mere end 250 kursusuger de seneste måneder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19