23948sdkhjf

Rødsand 2 indviet

En af verdens største havvindmølleparker, Rødsand 2, beliggende syd for Lolland, blev tirsdag indviet. Klima- og energiminister Lykke Friis deltog i åbningen af parken.
Det var under høj sol og efter en sejltur på en lille halv time, at klima- og energiminister, Lykke Friis, kunne træde ud på platformen af en af de 115 meter høje havvindmøller for at klippe den røde snor over og dermed officielt indvie Danmarks nyeste havvindmøllepark, Rødsand 2.

Havvind skal være krumtap
- Det er regeringens mål, at Danmark er uafhængig af fossile brændsler i 2050. I løbet af de kommende måneder kommer vi med en strategi for, hvordan vi skal nå det ambitiøse mål, men allerede nu kan jeg godt sige, at havvind kommer til at være krumtappen i omstillingen til et samfund baseret på vedvarende energi. Derfor er indvielsen af Rødsand 2 en festdag, hvor vi træder endnu et stort skridt i retning af en fremtid fri af kul, olie og gas, siger Lykke Friis.

Har gavnet Danmark
Rødsand 2 bliver drevet at E.ON, som begyndte byggeriet i foråret 2009. Havvindmølleparken består af 90 vindkraftværker med en samlet effekt på 207 megawatt og skal producere 800 millioner kilowatt-timer om året.

- Havvindmølleparker som Rødsand 2 er ikke kun til gavn for klimaet og Danmarks forsyningssikkerhed. Møllerne til parken er nemlig primært bygget i Danmark og har dermed skabt mange danske arbejdspladser de seneste to år, siger Lykke Friis.

Nye havmølleparker på vej
Rødsand 2 er den 12. havvindmøllepark i Danmark, hvilket er det højeste antal havvindmølleparker i verden.

Rødsand 2 er en udmøntning af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF, et Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Senest besluttede regeringen og partierne bag energiforliget, at udvide andelen af havvindmøller med det hidtil største projekt i Danmark, den 400 MW store Anholt havvindmøllepark. Den forventes færdig i 2012/2013. Fremadrettet er der allerede kortlagt egnede områder til etablering af flere havvindmølleparker i Danmark, herunder muligheden for at etablere det 600 MW store Kriegers Flak projekt i samarbejde med Tyskland.

Klimakommissionen betegner vindmøller til havs som en af de vigtigste kilder til vedvarende energi, og anbefaler en markant udbygning af kapaciteten de kommende år. Derudover peger Klimakommissionen især på biomasse som en vigtig kilde til vedvarende energi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078