Nyt projekt skal gøre vindmøllevinger billigere
Af I takt med at vindmøllernes vinger bliver større, stiger udgifterne til vedligehold og reparation. Forventningen i branchen er, at vingerne bliver nogle af de mest omkostningstunge dele i fremtiden.
I projektet Cortir vil Hofor sammen med Bladena, E.On, Ørsted, Equinor, DTU, AAU, EDF, Nordex og Vestas udvikle et drifts-beslutningsværktøj, der skal hjælpe branchen med at holde styr på omkostninger og risici for reparationer af vindmøllevinger.
- Vindmøller er dyre at vedligeholde og reparere. Derfor glæder vi os over at blive en del af projektet, så det bliver nemmere at håndtere de reparationer, som vil komme, siger sektionsleder i Hofor, Lene Hellstern, i en pressemeddelelse.
Projektet retter sig mod alle deltagere i vindmølleprojekter. Foruden vindmølleejerne vil også producenterne, der leverer vindmøllevingerne og udsteder garanti for de første par år, samt forsikringsselskaberne, der i mange tilfælde betaler for skader på vingerne, blive involveret i overvejelser omkring omkostninger og risiko.
Svagere vinger kræver bedre styring
Projektet har et budget på 28,8 mio. kr., er støttet af EUDP og ledes af virksomheden Bladena, der har specialiseret sig i årsagsanalyser for og strukturelle fejl i vinger og vedligehold af vindmøllevinger.
Projektets formål er at skabe et værktøj, der kan styre midlertidige og forebyggende reparationer så effektivt som muligt.
Lucia Escolar De Miguel, der er performanceanalytiker hos Hofor, fortæller, at vingerne tidligere var overdimensionerede, og derfor ikke fik så mange skader som i dag. Ifølge hende gør den hårde konkurrence, at producenterne gør alt for at få vindmøllerne ned i pris, og det medfører svagere vinger og flere skader.
- Vi kan forudse, at hvis vi ikke gør noget, kommer der langt flere udgifter til reparationer i fremtiden. Måske op mod en ½ mio. kr. per mølle i dens levetid, og det kan vi ikke leve med, siger Lucia Escolar De Miguel.
Hvornår skal en skade repareres?
Lucia Escolar De Miguel forventer, at samarbejdet vil hjælpe med at identificere fejl på vingerne. Udfordringen er blandt andet, hvornår og hvordan man som ejer skal reagere, når en vinge får en skade.
– Skal vi så standse turbinen helt? Eller tør vi lade den køre videre? At standse produktionen kan jo give et enormt tab. En typisk skade er, at vingen får en såkaldt transverse revne, det vil sige en revne på tværs af vingen. Men tit kan en mølle faktisk godt køre videre i et stykke tid, før den er nødt til at blive repareret. Og vi vil meget gerne vente, til det bliver forår og sommer, hvor reparationen bliver bedre på grund af luftfugtigheden, siger Lucia Escolar De Miguel.
Udover at hjælpe med at afgøre, hvornår man lukker en mølle ned for at reparere den, giver samarbejdet også en række værdifulde facts og data fra andre vindmølleprojekter, som man kan lære af. Projektet har deltagere med stor baggrundsviden, og tilsammen er der mange data opsamlet i projektet.
– Med det nye drift-beslutningsværktøj og ved at lære af de andres erfaringer, får vi forhåbentlig de samlede omkostninger for vedligehold og reparationer bragt ned. Det skal simpelthen være billigere fra design til slutfasen, siger Lucia Escolar De Miguel.
