23948sdkhjf

Håb om løsning efter konkurs i Weiss

En del af de 250 job på virksomheden kan reddes, vurderer kurator.

Der arbejdes fortsat på højtryk for at finde en køber til den konkursramte Hadsund-virksomhed Weiss, der udvikler og producerer anlæg til forbrænding af biomasse og affald.

- Vi forhandler med flere købere, og jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til at finde en løsning, som bevarer i hvert fald nogle af arbejdspladserne, siger advokat Morten Lundqvist Jakobsen fra advokatfirmaet Gorissen Federspiel, der er kurator i konkursboet.

Målet er at finde en køber, der kan afslutte de projekter, som Weiss var i gang med før konkursen.

Virksomheden havde 65 ansatte på hovedkontoret i Hadsund og 185 på en fabrik i Polen.

Weiss ejes af investeringsselskabet BWB Partners.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109