23948sdkhjf

Bogballe solgt for trecifret millionbeløb

Kapitalfonden Erhvervsinvest overtager den østjyske landbrugsmaskine-producent.

Ifølge Børsen har Erhvervsinvest smidt 500 mio. kr. på bordet for aktiemajoriteten i Bogballe. Virksomheden har hidtil været ejet af godt 50 aktionærer, der alle er efterkommere efter virksomhedens grundlægger Anders Peter Laursen.

Nils Jørn Laursen fortsætter som administrerende direktør i selskabet og har ved samme lejlighed også øget sin egen ejerandel.

Bogballe har de seneste år været lidt af en succeshistorie med et overskud på 175 mio. kr. over de seneste fem år. Til gengæld er væksten stagneret, men det håber Nils Jørgen Laursen at kunne lave om på med det nye ejerskab.

- Markedet er rigtig hårdt, men jeg har nok også selv været lidt en bremseklods. For Bogballe har ikke vokset sig større, end jeg kunne overskue. Selvom jeg kun har været en mindre aktionær, har jeg drevet selskabet på min måde, og som om det var mit helt eget. Men det ændrer sig nu. Og den nye ejer har store ambitioner om mere vækst både i toppen og bunden, siger han til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08