23948sdkhjf

Nyt om navne: Tick Cad udvider

Med ansættelsen af en ny CAD-konsulent vil Tick Cad nu også rådgive omkring Autodesk-softwaren Revit og AutoCAD til byggebranchen.

Tick Cad har opnået Autodesk-certificering til at forhandle, supportere og rådgive aktører i byggebranchen. Det bliver den nyansatte CAD-konsulent Bjørg Blomgreen Bent, der får ansvaret for de nye aktiviteter.

Hun har 18 års erfaring indenfor rådgivning og undervisning i CAD-programmerne Revit, AutoCAD og Bluebeam henvendt til byggebranchen.

- Det er spændende for en gammel cirkushest som mig at få lov at være med til at starte den nye byg-afdeling ved Tick Cad. Det driver det hele for mig at sætte noget i gang og se det lykkes. Så jeg glæder mig meget til at komme ud og besøge kunderne og få en snak om optimering af deres processer, siger Bjørg Blomgreen Bent.

Bjørg Blomgreen Bent er drevet af sin lyst til at dele viden med andre og lægger derfor sit fokus der.

- Det er vigtigt for mig at møde mine kunder/kursister i øjenhøjde og på deres niveau, dette giver det bedste resultat for alle, siger Bjørg Blomgreen Bent.

Bjørg Blomgreen Bent startede sin karriere som CAD-konsulent i 1999 efter at have arbejdet for arkitekter og ingeniører som teknisk assistent, hvor hun fik stor erfaring med AutoCAD, som hun stadig har en stor passion for. Sidenhen er kompetencerne indenfor Revit og BlueBeam kommet til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079