MHI Vestas henter 252 MW ordre
MHI Vestas skal levere 31 styk af sin V164-8.0 MW-mølle til det tyske 252 MW-store havmølleprojekt Deutsche Bucht (DeBu).
Det er Northland Power Inc., der står bag det storstilede projekt, der er Northlands tredie offshore vindmøllepark.
- Med ordren bekræftes at V164-8.0 MW-møllen er ideel til det tyske marked, hvor distance fra kysten og dybere vand kræver en større og mere kraftfuld maskine. Vi ser frem til sammen med Northland at levere grøn energi til Tyskland, siger Jens Tommerup, CEO hos MHI Vestas Offshore Wind.
Installering af parken,der placeres 95 kilometer fra kysten, påbegyndes i 2019.
Når DeBu står færdig vil den producere energi nok til at dække 178.000 husstandes forbrug.