23948sdkhjf

Få dine maskiner nemt ind i Rusland

Maskinsikkerhed ApS har indgået aftale med russisk rådgiver og kan nu levere rådgivning til danske maskinproducenter, som sælger maskiner på det russiske marked.

Maskinsikkerhed ApS kan nu også hjælpe maskinproducenter ind på det russiske marked. Maskinsikkerhed ApS med base i Værløse har lavet en gensidig agentaftale med et mindre russisk firma ved navn World Wide Gost, der kan stå for at finde de lokale krav til indretning og dokumentation til importerede produkter.

- De fleste krav kan vi jo finde på nettet, men det har været pokkers nyttigt for vores kunder, at vi har lokale kontakter med fingeren på pulsen, der kan svare meget konkret: Hvis du gør sådan, er det i orden. Det er vores kunder jo vant til, at vi kan inden for Europa, men at vi også kan i USA/Canada har været efterspurgt. Nu udbygger vi så med Rusland, oplyser Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed ApS.

Det tidligere godkendelsessystem Gost er for mange produkter afløst af "TR CU", det vil sige Technical Requirements in the (EuroAsiatic) Costums Union. Men det gælder stadig, at et produkt omfattet af reglerne skal være registreret og være EAC-mærket før det kan komme igennem tolden, oplyser Maskinsikkerhed.

Oversøisk efterspørgsel
Maskinsikkerhed ApS rådgiver om maskinsikkerhed og CE-mærkning, og har haft en betydelig efterspørgsel efter rådgivning af danske maskinfabrikanter af maskiner til USA og Canada. Via agentaftaler, kan Maskinsikkerhed både assistere med at finde rundt i de lokale krav til sikker indretning af maskiner og til at finde designkrav til det elektriske system på maskiner, og desuden få udført eventuelle test af et lokalt laboratorium.

Og Hans Morten Henriksen påpeger, at der trods sanktioner fortsat er store muligheder i Rusland og på det russiske marked for danske maskinbyggere og maskinproducenter. Det gælder specielt i landbrugs- og fødevareindustrien, og det gælder i forbindelse med vedvarende energi/energibesparelser.

Test af trykbeholder
Det var test af en trykbeholder, der førte Maskinsikkerhed ApS og World Wide Gost sammen.

- Vi skulle hjælpe en kunde med at udarbejde den nødvendige dokumentation på en pokkers stor og speciel trykbeholder, men den russiske kunde kunne ikke hjælpe med brugbare svar. Vi spurgte i vores netværk og fandt hurtigt til frem til firmaet World Wide Gost i Moskva, der kunne svare meget specifik og forbløffende hurtigt. Samarbejdet fungerede fint i tiden efter, og nu har vi så lavet en formel agentaftale, siger Hans Morten Henriksen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158