23948sdkhjf

Ny, stor sol-ordre til Ib Andresen Industri

Den fynske underleverandør leverede igen stål til et Better Energy-styret sol-projekt.

Projektet er denne gang på 50 Mw og er placeret i Nees ved Lemvig. Det oplyser Ib Andresen Industri i en pressemeddelelse.

Den danske stålleverandør leverede i løbet af august 650.000 meter profilvalset stål til Better Energys hidtil største sol-projekt. For Ib Andresen Industri løber ordren op i et tocifret millionbeløb.

Når solcelleparken står færdig, vil 160.000 solceller årligt producere 50 mio. kWh. Parken får en størrelse på intet mindre end 63 hektar og bliver dermed den tredjestørste af sin art på dansk jord.

- Vi har efterhånden leveret 80.000 tons profilvalset stål til solarprojekter, både i Danmark og i udlandet, indleder Carsten Damsgaard, sales manager hos Ib Andresen Industri, og fortsætter:

- At vi igen er leverandør til et af Better Energys projekter er en blåstempling af vores tidligere arbejde for dem. Vi vidste egentligt tidligt under vores første samarbejde, at det ikke ville blive det sidste, for dialogen var god, kvaliteten på stålprofilerne høj og leverancerne rettidige.

En af solarbranchens foretrukne leverandør
I 2009 landede Ib Andresen Industri sin første solarkunde, og siden er der løbende kommet nye til.

- Vi har ret godt fat i solarsegmentet, for vi sammensætter nogle eftertragtede løsninger, som er baseret på vores store kendskab til branchens behov. Stålprofilerne er selvfølgelig det vigtigste, men rådgivning om stål, globale logistikløsninger, leveringstider og -sikkerhed vejer tungt, og her gør vi den afgørende forskel, slutter Carsten Damsgaard.

Det er Ib Andresen Industris forretningsmodel med blandt andet coillager, som gør, at de kan reagere hurtigt på de henvendelser, kunderne kommer med. Det er - udover knowhow og en avanceret maskinpark - afgørende for at blive en af solarbranchens foretrukne leverandører, melder Carsten Damsgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079