23948sdkhjf

Centrifugeforsøg på DTU skal gør vindenergi billigere

Forskning i havvindmøllers fundamenter kan være med til at reducere dansk CO2-udledning
Ph.d.-studerende Rasmus Klinkvort fra DTU tester vindmøllefundamenter ved hjælp af en geoteknisk centrifuge, der snurrer med 150 omdrejninger i minuttet og skaber en påvirkning på 50 gange tyngdekraftens acceleration (g). Det skriver Ingeniøren.

Formålet med forsøgene er at reducere omkostningerne forbundet med opstilling af havvindmøller på dybt vand. I dag udgør fundamentet sammen med opstilling af en havvindmølle en fjerdedel af prisen. Det er med til at gøre strøm produceret på kulkraftværker billigere end den produceret af en vindmølle. Rasmus Klinkvort håber, at hans forskning kan bidrage til, at vindkraft bliver mere konkurrencedygtig.

Vindmøller på dybere vand
Centrifugeforsøgene undersøger, hvordan havvindmøllers fundament, kaldet en monopæl, påvirkes af vinden, og hvor meget horisontalt tryk de kan tåle, før det går ud over en mølles stabilitet.

Målet er at gøre det muligt for ingeniører at anvende monopælfundamenter på 50 meters dybde, hvor de i dag bruges ned til 30 meters dybde. Det er muligt at opstille havvindmøller på 50 meters dybde, men det kræver en trefod, som forøger KwH-prisen markant.

CO2-reduktion forudsætter flere havvindmøller
For at Danmark kan leve op til sine forpligtigelser for reduktionen af CO2-udledning, skal der opstilles flere end de 12 eksisterende vindmølleparker i danske farvande. Energistyrelsen har allerede udpeget flere egnede placeringer for disse parker i Østersøen og Nordsøen, men mange af disse ligger på mere end 30 meters dybde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078