23948sdkhjf

HBN-Teknik får fuldautomatisk 3D-scannerløsning

I april 2017 oprustede HBN-Teknik med nyt måleudstyr, som skal bruges til indkøring og kvalitetstjek af emner.

HBN-Teknik i Ringsted udvikler og producerer kompositløsninger til trailer- og lastbilindustrien og er blandt de førende i verden med plastklokker til luftfjedersystemer og skærme med antispray. Indtil nu har virksomheden brugt taktile måleredskaber til manuel opmåling af emner.

Investeringen i optisk måleudstyr skyldes både højere kompleksitet af emner og kundernes øgede krav til målesystemsanalyse, forkortet MSA. Da HBN-Teknik ved et projekt havde udfordringer med at leve op til kundens krav til opmåling og MSA, lød startskuddet til hele beslutningsprocessen.

Godt samarbejde i hele processen
HBN-Teknik valgte at tage kontakt til målevirksomheden Zebicon, som er dansk distributør af optiske målesystemer fra Gom. Valget faldt på Atos ScanBox 5120, som er en fuldautomatisk 3D-scannerløsning, der med høj præcision kan opmåle emner på op til 2 meter og 500 kg. Sebastian Wagner-Crafack, head of R&D  hos HBN-Teknik, udtaler:

- Vi har haft god kontakt med Zebicon, både under beslutningsprocessen og ved implementering af det nye måleudstyr. Det betyder meget for os, at vi er kommet godt fra start, og det giver en ro at vide, at vi altid kan ringe til Zebicon, hvis vi har brug for hjælp.

Fra udvikling og indkøring til løbende kvalitetskontrol
Indtil videre bruges det optiske målesystem til indkøring af emner i HBN-Tekniks udviklingsafdeling. Udover en komplet overflademåling anvendes udstyret til opmåling af centerpunkter og koncentricitet af for eksempel virksomhedens klokker. Features som ikke er mulige at opmåle med taktile måleredskaber.

Planen er, at ATOS ScanBox 5120 fremover også skal bruges i produktionen til løbende kvalitetskontrol. HBN-Teknik er ved at konstruere et fikstur, som kan bruges til opmåling af samtlige varenumre.

Dermed skal operatøren blot tage et emne ud af produktionen med jævne mellemrum, placere det i fiksturet, vælge den forprogrammerede template og trykke på start. Da målesystemet gør resten, udføres målingerne uden operatørindflydelse og på præcis samme måde hver gang.

Derudover har MSA’en på det nye måleudstyr vist en betydeligt lavere måleusikkerhed end ved de tidligere måleredskaber. I dag er måleusikkerheden reduceret fra op mod 40 procent til mindre end 5 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095