23948sdkhjf

Tre nye certificeringer til Hytor

Handels- og ingeniørfirmaet Hytor A/S i Esbjerg har netop fået sit ledelsessystem førstegangscertificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001.
Hytor har siden 1981 solgt procesudstyr og udviklet og designet systemløsninger til blandt andet olie- og gasindustrien, hvor der stilles store krav til udstyret, og hvor kunderne kræver løsninger, der er kompakte, servicevenlige og frem for alt driftssikre.

Hytor har inden for de senere år oplevet en kraftig vækst, og siden 2006 er virksomhedens samlede omsætning fordoblet, og antallet af medarbejdere er oppe på i alt ca. 75.

Kvalitet og service er kerneværdier
Den senere års vækst og internationalisering har betydet, at forretningsgangene er blevet mere komplekse. Kvalitet og service har lige fra starten været kerneværdier for Hytor. Det er de også i dag. Og i morgen. For at sikre, at kunden aldrig bliver skuffet over Hytor's produkt- eller servicekvalitet, besluttede ejerne derfor at udvikle et ledelsessystem, der opfylder alle krav i ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø) og OHSAS 18001 (arbejdsmiljø).

Man besluttede lige fra starten, at der ikke skulle tilknyttes eksterne konsulenter. Den læring og viden, der opsamles i et certificeringsforløb, ville man gerne bevare internt. HSEQ chef Lise Bjerning Terp har været tovholder på projektet.

Målet har været at opbygge et brugervenligt ledelsessystem, som alle medarbejdere er fortrolige med. Medarbejderne i de enkelte teams har selv været aktivt involveret i at beskrive arbejdsgange, processer og papirflow. En vigtig sidegevinst ved projektet har været, at arbejdsgange ved samme lejlighed er blevet analyseret og diskuteret - og i stort set alle afdelinger har kunnet simplificeres.

Også styr på arbejdsmiljøet
Resultatet er blevet et ledelsessystem, som alle medarbejdere har let adgang til fra intranettet. Man kan hurtigt klikke sig frem til de rigtige proceskort eller instruktioner. Systemet bliver brugt aktivt, og der sker løbende forbedringer og simplificeringer.

Ledelsessystemet er certificeret af Force Certification. Desuden har Hytor fået tildelt Arbejdstilsynets Krone Smiley, som viser, at virksomheden har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.

Hytor er opdelt i fem primære forretningsområder/salgsafdelinger: Pneumatik, Process Engineering, Hydraulisk værktøj, Swagelok Danmark og Swagelok Moscow. Virksomheden er et privat aktieselskab, der er ejet af John Hansen (administrerende direktør), Niels Grening Langerhuus (markedschef Hydraulisk værktøj), Finn Høst (markedschef Swagelok Danmark) og Palle V. Pedersen (it-chef).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078