23948sdkhjf

Industrivarme henter fritstillede Weiss-folk

Der arbejdes stadig på en løsning for resten af Weiss-forretningen.

I sidste uge kom det frem, at den mulige køber af konkursboet efter Weiss var energiselskabet Verdo med base i Randers.

Det lykkedes dog ikke Metal Supplys søstermedie Energy Supply at få det bekræftet, men nu ser det ud til, at Verdo-ejede Industrivarme i hvert tilfælde overtager en del af de fritstillede Weis-medarbejdere.

En skala op
Tolv nyansatte specialister fra Weiss skal sælge, projektere og servicere større biomasseanlæg hos Industrivarme.

- Nu har Verdo fået en enestående mulighed for at tage vores aktiviteter et skridt længere på én gang, så vi kan tilbyde kunderne flere typer anlæg. Medarbejderne har tidligere beskæftiget sig med forskellige områder indenfor større biomasseanlæg til flis, halm og afbrænding af affald, så det er en markant forbedring i forhold til vores nuværende setup, siger Allan Jakobsen, direktør for Industrivarme, og fortsætter:

- På den ene side er vi selvfølgelig ærgerlige over, at medarbejderne har været gennem sådan et forløb. På den anden side er det jo glædeligt, at vi kan tilbyde nogle specialister nye opgaver, så de kan fortsætte deres arbejde.

Del af strategien
Seks af de nye medarbejdere er ansat i serivice-afdelingen, mens der er oprettet en ny afdeling for automation med to nye medarbejdere. Yderligere to medarbejdere indgår i afdelingerne for salg og projekter, mens de to sidste nøglemedarbejdere har ekspertise indenfor eksportsalg og udvikling af forretningen.

Med tilgangen af de nye medarbejdere i kombination med den eksisterende ekspertise kan Verdo fremover tilbyde ydelser lidt bredere end hidtil.

- I vores strategi ønsker vi en stærk position i markedet inden for energianlæg, og med tilgangen af de nye medarbejdere dækker vi hele skalaen fra mindre til større kraftvarmeværker, siger divisionsdirektør for Verdo Produktion, Henrik Bøgh Nielsen.

Opkøb eller ej
Henrik Bøgh Nielsen fortæller, at Verdo og Industrivarme kun har overtaget de 12 medarbejdere fra Weiss og ikke, som det ellers har lydt, dele af konkursboet.

Kurator Morten Lundquist Jakobsen fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel kan dog kaste lidt lys over sagen.

- Der arbejdes stadig på en løsning med Verdo, men vi har ligeledes et par alternativer, som vi ser på, skriver han i en mail til Energy Supply, og tilføjer:

- Vi arbejder på at finde en løsning, så vi kan bistå projekterne med færdiggørelse – det er ikke et salg som sådan. Derudover arbejder vi på et egentligt salg af serviceforretningen - altså servicering af færdige anlæg - samt af lager, navn og andet tilhørende. 

Altså kan de 12 medarbejdere blot være den første del af Weiss-forretningen, der indlemmes i Verdo-koncernen -  eller det kan ende med at blive ved de 12.

Opdateret 12. september 2017, kl 08.41 med kurators kommentar

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104