Plast-øer er lige så virkelige som et uhyre i Loch Ness
Der findes store øer af plastik i verdenshavene. Nogle af øerne er på størrelse med USA. Plastikken har samlet sig til store øer på grund af havstrømmene.
Sådan har påstandene lydt de seneste år fra alarmerede miljøorganisationer.
Andre har beskrevet fænomenet som en "plastiksuppe", som er til fare for fisk og fugle.
Seniorforsker og phd. ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Jakob Strand, forsker i miljøfarlige stoffer og plastik i verdenshavene. Han er marinebiolog og afviser fænomenet ’plast-øer’.
- Der findes ikke nogen øer af plastik, og man kan heller ikke kalde det en plastiksuppe. Men der er nogle akkumuleringszoner, hvor der er en højere koncentration end andre steder på grund af havstrømmene, siger Jakob Strand.
Myterne er med til at skabe mentale billeder af bjerge af colaflasker og plastdåser, som former hele øer i havene. Men de findes ikke. Der er derimod nogle områder i verdenshavene, hvor koncentrationen af plastaffald er forhøjet, og det kan udgøre en fare for fisk og fugle.
Fare for dyr
Plast i verdenshavene kan udgøre en fare for dyrelivet. Forskerne ser jævnligt plastgenstande i havfugles maver, og det kan selvfølgelig have alvorlige følger. En anden trussel mod dyrene fra plastik i havene er, at de kan blive viklet ind i tabte tov- og netrester.
Jakob Strand siger, at forskningen ikke endnu har vist, at plasten udgør et problem i større målestok for bestandene af havfugle. Der er dog nogle undersøgelser af albatrosser fra Stillehavet, hvor man har fundet en stor ungedødelighed, som kan tilskrives, at de er blevet fodret med plaststykker fra havet.
- Vi ser plastikstykker i maven på eksempelvis mange mallemukker, der lever i Nordatlanten. Hvis de indtager mange plaststykker, kan det have konsekvenser for de enkelte individer. Men kan ikke sige, at mallemukkerne bredt set er truet af plastik. Tilsvarende med skildpadder, hvor undersøgelser har vist, at der findes forholdsvist meget plast i deres maver. Men der er ikke nogen undersøgelser, der har påvist, at plast bredt set er en trussel mod havskildpadderne som art.
- En anden ting er, om der er nogle kemiske stoffer i plastikken, der gør skade. Der er en del diskussion blandt forskere, om det er tilfældet. Man skal huske på, at der kun er blevet forsket i det her i 10 år. Der kan godt gå 10-20 år endnu, før vi til fulde forstår, om der er alvorlige miljøproblemer med plastik i verdenshavene.
Bekymring om mikroplast
En anden bekymring omkring plast i verdenshavene er mikroplast. Der kan være tale om større plastemner, som er blevet neddelt i havet. Det kan også være små fibre af plast, som indgår i forskellige produkter.
- Der er en del småpartikler, som bliver optaget i de levende organismer. Hvorvidt de skader de organismer, ved vi ikke. Der er ikke evidens for, at mikroplast i de almindeligt kendte miljøkoncentrationer har en direkte skadevirkning på dyrelivet. Organismerne har en naturlig evne til at skille sig af med uønskede mikropartikler. Men det kan være at plastik adskiller sig på nogle punkter. Måske er lange plastfibre sværere at udskille for dyrene, siger Jakob Strand.
Han siger, at forskerne prøver at skelne mellem forskellige plasttyper.
- Vi vil gerne vide, om der er nogle plasttyper, som har nogle særlige skadevirkninger, og som vi derfor skal fokusere nærmere på, siger han.
