23948sdkhjf

Salgschef bliver eneejer hos ScanChain

Salgschef Kåre Söderberg har overtaget hele ejerskabet af den sjællandske leverandør af transmissionsprodukter.

Kåre Söderberg stiftede ScanChain i 2009 sammen med Anders Kornerup. Anders Kornerup har nu valgt at fokusere på sine andre forretninger indenfor plaststøbning og møbeldele og har derfor besluttet at udtræde af selskabet.

- ScanChain vil uændret bevare sit fokus på transportørkæder og kædehjul, men vi vil også præsentere nye tiltag, der gør os til en endnu bedre leverandør og samarbejdspartner for vores kunder, på tværs af brancher og produkter. Markedet for industrielle kæder og transmissionskomponenter er i en rivende udvikling, og vi har igennem et stykke tid hørt fra kunder, der ønsker at samle indkøb af relaterede produkter hos os, skriver ScanChain i en pressemeddelelse.

Som eksempel nævnes et ny samarbejde med John King Chains fra England. John King Chains er leverandør af transportørkæder og kædehjul med rødder helt tilbage til 1926 og har produktion og afdelinger i hele verden. Med det nye partnerskab udvides produktsortimentet også betydeligt for både John King Chains og ScanChain.

Samtidig med ændringen i ejerskabet flytter ScanChain sin administration til Industrivej 21 i Roskilde. Virksomhedens lager forbliver dog i Toreby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093