23948sdkhjf

Ny skrot-virksomhed godt fra start

Industriskrot.dk kom ud af sit første regnskabsår med flot millionoverskud.
Industriskrot.dk så dagens lys i april sidste år, og i virksomhedens første regnskabsår blev det til et flot overskud på 2,7 mio. kr. før skat baseret på en bruttofortjeneste på 4,3 mio. kr.

Grundlægger Jens-Chr. Laursen er ikke i tvivl om, at det er virksomhedens unikke koncept, hvor man i princippet tager kundernes skrot i kommission, der har sikret den flotte start.

Vil i top tre
- Den bedste måde at opnå en højere indtjening på skrot er ved at springe et led over i afsætningskæden. Vores bruttoavance på over 4 mio. kr., betyder rent faktisk, at jeg vil tro, at vi har tilført vores kunder en ekstra indtjening på skrot i nærheden af 100 mio. kr., siger han.

Industriskrot.dk består blot af to medarbejdere, men alligevel ekspanderer virksomheden kraftigt. I den forbindelse har man netop fået en ny aftale i stand med Århus Havn, hvor man har en kaj med en vanddybde på 13 m

- Det betyder, at vi nu kan håndtere alle typer skrot. Vores potentielle målgruppe er derved blevet tyvedoblet. Vi har derfor store ambitioner for de kommende år. Vi regner med, at vi inden for en tre års periode vi være at finde blandt de tre største genvindingsindustrier i Danmark, siger Jens-Chr. Laursen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175