23948sdkhjf

Klee holder fire bolde i luften

Brd. Klee er den udstiller, som er repræsenteret med flest stande på HI-messen.

Hele fire stande viser Klees kompetencer og produkter frem.

Som underleverandør er Brd. Klee at finde i J-hallerne, som huser underleverandører til dansk industri. Her udstiller Brd. Klee det brede program inden for betjeningsdele fra tysk-italienske Elesa+Ganter. Det gælder greb, hængsler, tællere, hurtigspændere, rustfaste betjeningsdele og rullesystemer.

En af nyhederne er justérfoden GN20, som er den første justérfod i verden, som er hygiejnegodkendt. Desuden findes spænde- og slangebånd, rørkoblinger og plastfittings fra Norma Group samt tallerkenfjedre, låseringe, gummidæmpere, coils med videre.

Gear og transmissioner
I hal M, som huser automationsbranchen, demonstrerer Brd. Klee Bonfigliolis program i gear, motorer, omformere og styringer. Dertil kommer en verdenspremiere på Trasmital planetgear serie 300M, hvor man som option kan tilvælge et kompakt selvkølesystem som forøger gearets termiske ydeevne tre gange.

Ny version af industrigearserien HDO kommer ifølge Brd. Klee også med på messen sammen med et par andre af de store geartyper.

I den anden ende af skalaen fremvises små præcisionsgear og Bonfiglioli Vectron omformere og styringer.

Nyheder på Klees automations-stand omfatter også produkter fra danske Concens, Hepco Motion, lejer fra NSK, kardaner fra Elso/Elbe, remme fra Gates og friløbslejer fra Tsubaki. Rem­strammere, spændelementer, kæder, koblinger og smøremidler er også repræsenteret.

Derudover præsenteres et udpluk af den pneumatik, som har været i Brd. Klees sortiment i fire år.

Med hos Bitva
Brd. Klee bakker også op om Bitvas fællesstand i hal M. Her præsenteres KLEEdrive normmotorer og Icme specialmotorer og 100 procent vandtætte ABI gearmotorer.

Nyheden Sewage Plus fremvises også for første gang. Det er en komplet styretavle for en eller to pumper.

Og så flyver Klee med på vinden. Hal F i MCH er tirsdag den 3. oktober reserveret vindindustrien, og som underleverandør af Bonfiglioli gear og komponenter er Brd. Klee repræsenteret i hallen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094