23948sdkhjf

Samarbejde om nyt koncept til robotsvejsning

Bila og Dinse har slået pjalterne sammen i en ny robotcelle til svejsning.

Automationsproducenten Bila og Dinse har indgået et samarbejde på svejsesiden, hvilket betyder, at Bila nu tilbyder et nyt svejsekoncept til robotceller.

Den såkaldte Bila RoboPower er en robotcelle til maskinbetjening af emner ind og ud af CNC-maskiner, men med det samarbejde er det nu muligt at få en meget kompakt svejserobotløsning med stor fleksibilitet.

Robotcellen kan tilpasses behovet, som kan skifte mellem håndtering af emner ind og ud af CNC-maskinen og resten af tiden kan den bruges i svejseværkstedet. Dette gør også tilbagebetalingstiden særdeles attraktiv.

Samarbejdet imellem Bila og Dinse fungerer sådan, at BILA har ansvar for alt vedrørende robotten, hvor Dinse er ansvarlig for indkøring og rådgivning omkring svejsning.

Dinse kan levere komplette svejsesystemer, hvor alt indgår, strømkilde slangepakke, montering og indkøring af svejseudstyrret. Det er i nogle tilfælde også muligt at bruge eksisterende strømkilde, hvor Dinse kun leverer slangepakken og automatbrænderen. Ligeledes har Dinse udviklet nogle unikke udsugningssystemer, som passer på BILA RoboPower konceptet.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141