23948sdkhjf

Det går langsomt fremad for underleverandører

Et flertal af de danske underleverandører presses dog stadig på prisen, og hver femte frygter, at det kan koste virksomheden livet.
Det viser en undersøgelse lavet af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen. Her er konklusionen, at de danske underleverandører er blevet en smule mere optimistiske, men at branchen stadig har det hårdt ovenpå krisen.

- Tjah, situationen er lidt bedre end for et år siden. Der ER lidt flere ordrer. Men det vil være en overdrivelse at sige, at der er store fremskridt. Den står stadig på rigtig hårdt arbejde for underleverandørerne i alle brancher, siger direktør Knud Hareskov, Center for Underleverandører, til Børsen.

Hver anden presses på prisen
Undersøgelsen viser, at 55 % af underleverandørerne oplever at blive presset på prisen. I seneste undersøgelse for tre kvartaler siden var tallet 65 %. Af de 55 % erklærer hver tredje, at det fortsatte prispres kan få betydning for virksomhedens fortsatte eksistens.

Også Thomas Møller Sørensen, leder af DI’s afdeling for mindre og mellemstore virksomheder, har noteret sig fremgangen, men han understreger, at underleverandørerne stadig har det rigtig hårdt.

At der trods alt er fremgang at spore i tallene tilskriver han, at virksomhederne har formået at trimme og effektivisere, så man nu er tilpasset den nye virkelighed, ligesom de fleste heller ikke er så hårdt presset på likviditeten længere. Til gengæld vil han heller ikke afvise, at en del af fremgangen kan skyldes, at de svageste underleverandører nu er gået konkurs, og at de store kunder måske holder hånden over visse leverandører ved ikke at presse dem på prisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114