23948sdkhjf

Forrygende start på Technomania i Herning

Fra den tidlige morgenstund ankom de første forventningsfulde messegæster til hal F i MCH Messecenter Herning, der 4. og 5. oktober er forvandlet til et teknologisk oplevelsesunivers på ikke mindre end 3.400 kvadratmeter.

Målt på forhåndsinteressen alene tegnede Technomania til at blive en sand publikumsmagnet. En uge inden Technomania havde flere end 1.200 reserveret plads til en af de mange faglige talks, som blot er en del af Technomanias omfattende aktivitetsprogram. Siden er tilmeldingerne eksploderet, så Technomania ved dagens åbning kunne notere 2.500 forhåndstilmeldte.

- Det er jo enhver arrangørs drøm at komme så flot fra start, og vi glæder os enormt meget til at byde velkommen til alle de nysgerrige hi-besøgende, som måtte have lyst at lægge vejen forbi Technomania, siger en glad Aase Rhode, som er direktør for Teknologi og Netværk i Ingeniørforeningen, IDA.

Fra kunstig intelligens til Kierkegaard
Technomanias besøgende vil møde et fascinerende mix af indsigtsfulde indlæg om alt fra kunstig intelligens til Kierkegaard samt højteknologiske løsninger fra både veletablerede virksomheder og håbefulde tech startups.

- Det er en kæmpe fornøjelse at slå dørene op til en specialevent som denne. Alle aktører i Technomania har bakket helt fantastisk op om opgaven med at skabe et univers, som har noget for både øjet og øret, og samtidig er de med til at rokke ved vores forestillinger om, hvad der er teknisk muligt, siger Aase Rhode.

Technomania er en del af hi Tech & Industry Scandinavia og foregår i hal F i MCH Messecenter Herning 4.-5. oktober 2017.

Artiklen er en del af temaet HI 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.23