23948sdkhjf

Acta opkøbt af nordmænd

Aktiviteterne i den konkursramte fynske virksomhed er blevet overtaget af den norske Noreq-koncern.
Acta, der blev begæret konkurs den 25. oktober efter 14 dages betalingsstandsning, er blevet overtaget af Noreq. Aktiviteterne vil herefter blive videreført under navnet NoreqActa A/S.

- Med dette opkøb styrker Noreq ikke blot sit fodfæste inden for redningsbåd-, david- og fendermarkedet, men vi går også ind i industrien med produktion af skibs- og offshore-kraner. Vi ser store synergier med vores eksisterende produkter, og vores kunder vil drage fordel af denne styrkelse af vores produktportfolio. Vi har mange fælles opgaver inden for produktion, salg, service og vedligehold, som vi vil drage fordel af, siger Styrk Bekkenes, administrerende direktør for Noreq.

- Ved at købe Acta går vi også ind i en ny industri. Acta har længe været en vigtig underleverandør til vindmølleindustrien, og de har store kompetencer og ekspertise på dette felt. Med fremtidens grønne energi vil vi fortsætte med at udbygge og styrke Acta’s position inden for denne industri, og vi ser et stort potentiale her, siger Bekkenes.

Acta har hovedkontor i Odense og er den eneste kranproducent i verden med CE-mærkede offshorekraner til installation af vindmøller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094