23948sdkhjf

Generationsskifte hos Hosta

Nordjyske Hosta skifter ud på direktørposten. Det sker i denne uge, hvor Orla Mosevang viger pladsen for sønnen, Christian.
Orla Mosevang, administrerende direktør i familievirksomheden Hosta Industries A/S i Hjallerup, runder onsdag i denne uge 70 år.

I den forbindelse overlader han ansvaret som øverste chef for de 38 medarbejdere til den ene af sine sønner, Christian, mens den anden søn, Søren, får status af teknisk direktør.

Christian Mosevang, 32 år og uddannet maskiningeniør, blev inddraget i virksomheden for fem år siden, mens 27-årige Søren Mosevang, der er værktøjskonstruktør, kom til et år senere.

Anden generation ejer 75 %
Orla Mosevang, der grundlagde Hosta i 1973, vil nu trappe ned på sin arbejdsuge og fortsætter desuden i bestyrelsen.

Ifølge Nordjyske Medier har generationsskiftet været længe undervejs. Det første skridt blev taget allerede for 20 år siden, hvor børnene Christian, Birgitte og Søren blev tildelt 49 % af aktierne i firmaet. Med virkning fra i år har de overtaget endnu en bid og ejer nu tilsammen 75 %.

Siden begyndelsen i 1973 har Hosta udvidet intet mindre end 12 gange, og virksomheden råder i dag over cirka 11.000 kvadratmeter.

Generationsskifte og fødselsdag markeres ved en reception fredag i denne uge, klokken 11-15 på Gørtlervej 1 i Hjallerup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078