Ny generation i spidsen for Fjordvejs Maskinfabrik
Jeppe Bergmann Rasmussen er blevet ny direktør hos Fjordvejs Maskinfabrik. Han overtager stillingen efter ejer Henry Petersen, der i stedet bliver arbejdende bestyrelsesformand. Det skriver Skive Folkeblad.
Jeppe Bergmann Rasmussen har været hos den nordvestjyske producent af procesanlæg de sidste 5½ år. Nu står han altså i spidsen for virksomheden.
Det betyder også, at han kommer til at sætte sit eget præg på Fjordvejs Maskinfabrik.
- Der er kommet nye øjne på, og så sker der en del ændringer i organisationen. Det, tror jeg, bliver rigtigt godt, siger Henry Pedersen til Skive Folkeblad.
Han hentyder til en optimering af virksomhedens tegne- og rådgivningsstue, som i stigende grad er blevet et selvstændigt ”produkt” i og med, at kunder over hele verden efterspørger rådgivning til de anlæg, de har investeret i.
Jeppe Bergmann Ramussen har før tiden hos Fjordvejs Maskinfabrik blandt andet været salgsdirektør hos Dan-Corn.
Originalartikel: https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/ejeren-overlader-direktorposten-til-naeste-generation