23948sdkhjf

Nordjysk firma indgår aftale med Nilfisk

WashPower, der producerer vaskerobotter til svinestalde, får adgang til et større marked.

Et lille firma i Bedsted har indgået en samarbejdsaftale med en gigant på verdensmarkedet, Nilfisk.

Medejer af Washpower, Glenn Pedersen, er ikke i tvivl om, at det giver mulighed for et endnu større kundegrundlag til den vaskerobot, ProCleaner X100, som firmaet i Bedsted producerer.

- Vi håber, at sammenkoblingen med Nilfisk vil være en yderligere blåstempling af vores produkt og give os miniputter adgang til et stort netværk af kunder, siger Glenn Pedersen.

WashPower blev etableret i 2016 og havde allerede det første år en omsætning på 6,5 mio. kr.

Nilfisk er i gang med at udfase sin vaskerobot - men producerer til gengæld en højtrykspumpe, der vil fungere godt sammen med vaskerobotten fra Thy.

Samarbejdet mellem Nilfisk og Washpower skal betragtes som en "gentleman-agreement".

- Hver gang vi sælger en robot, vil vi anbefale Nilfisk-pumpen - og de vil til gengæld nævne os hos deres landbrugskunder i Danmark. Det vil helt sikkert åbne døre for os, siger Glenn Pedersen.

Washpower deler adresse med Jakobs Smedie, og samlet set beskæftiger de to virksomheder 20 medarbejdere.

- Vi har en forventning om at vokse - ikke alene på det danske marked - men også på eksportmarkedet, siger Glenn Pedersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078