23948sdkhjf

Beskadiget hurtigfærge på værft ved Lindø

Skaderne på Molslinjens ’Express 1’, som fredag ramte kajen i Odden, er så omfattende, at færgen skal forbi værftet ved Lindø i Odense. Det skriver TV2 Østjylland. 

Færgen er sat ud af spillet og sejladserne mellem Aarhus og Odden en uges tid. Resultatet er tre afgange mindre hver dag i perioden. 

- Den færge, der blev beskadiget i går, den er vi nødt til at pille ud af trafikplanen. Det betyder jo så, at de afgange, den skulle have, dem er vi nødt til at aflyse, siger Jesper Maack, der er kommunikationschef hos Molslinjen, til TV2 Østjylland. 

'Express 1' stødte fredag ind i kajen i Odden Havn. Færgen blev ramt af vind, der tvang færgen så meget sidelæns, at den forreste del af skibet ramlede ind i stensætningen på vej ind i havnen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094