23948sdkhjf

Ib Andresen Industri øjner rekordår

Omsætningen i første kvartal ligger over 30 procent højere end i tilsvarende periode sidste år.

Som man kunne læse i Jern & Maskinindustriens brancheanalyse, har to ud af tre underleverandører oplevet fremgang i 2016. Fremgangen har de også kunnet mærke hos Ib Andresen Industri. Det skriver den fynske underleverandør i en pressemeddelelse.

- 2017 har indtil videre været et godt år for Ib Andresen Industri. Alene i det nye regnskabsårs første kvartal har omsætningen været cirka 30 procent højere end samme kvartal sidste år, indleder CEO Bjørn Thorsen, og fortsætter:

- Så vi har travlt. Vi har succes med vores værdibaserede tilgang, konjunkturerne er gode, og stålpriserne har været opadgående.

Kapacitetsforøgelse
Travlheden hos den danske leverandør af stålløsninger har givet anledning til at investere i udvidelse af kapaciteten. I foråret løftede Ib Andresen Industri sløret for en investering på et tocifret millionbeløb i en fiberlaser med pladetårn og automatisk plukkeenhed og en 320T kantpresse med håndteringsrobot.

I forbindelse med offentliggørelsen af det seneste årsregnskab tilkendegav Ib Andresen Industri, at de over de næste par år ville investere yderligere et trecifret millionbeløb.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125