23948sdkhjf

Søby tror stadig på havnemillioner

Trods transportministerens udmelding om at der ikke er en havnepakke på vej - og dermed ingen millioner til en udvidelse af Søby Havn – er de optimistiske på Ærø.

Transportministeren er klar i mælet. Der er ikke penge til en havnepakke eller andre store infrastrukturinvesteringer. Det skriver Fyens.dk på baggrund af en mail fra ministeren.

På Ærø har Søby Havn ellers sat næsen op efter statsstøtte på 100 mio. kr., som mangler til en udvidelse af havnen. En udvidelse som vil gavne Søby Værft, da det vil give støre skibe adgang til værftet, som selv vil så investere 80 mio. kr. i at udvide dokkapaciteten.

De 100 mio. kr. tror man stadig på kommer til havneprojektet i Søby. Ministerens svar ændrer intet, lyder det fra Søby Havns projektkoordinator Rico Boye Jensen:

- Overhovedet ikke. Vi ved godt, at vi ikke er på den finanslov, de forhandler lige nu, og at der ikke er er en pulje, hvor der står havnepakke på. Men vi har så mange forskellige udsagn om, at der arbejdes på det, siger han til Fyens.dk.

Værftsdirektører: Konkurrenceforvridende statsstøtte 
Direktørerne for de tre sydfynske værfter Marstal Værft, Assens Shipyard og Faaborg Værft har tidligere været ude med kras kritik af planerne.

Statsstøtte til Søby Havn er lig med konkurrenceforvridende, indirekte statsstøtte til Søby Værft. Det skriver Fyens.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094