23948sdkhjf

Skræddersyet dansk staldinventar til norsk milliard projekt

Ordren giver en omsætningsfremgang på 25 procent i 2018.

Den norske stat bygger et helt nyt miljø- og biovidenskabeligt universitet campus Ås – et projekt til syv milliarder kroner.

Fremtiden Staldinventar i Langå er udpeget som eneleverandør af alt staldinventar - en opgave i millionklassen.

Det skriver Randers Amtsavis.

Fremtiden Staldinventar skal projektere, producere og montere flere hundrede stier og båse i galvaniseret, rustfrit stål. Anlægget skal brede sig over 17.000 kvadratmeter og skal huse både kvæg, grise, heste, får og geder.

Arbejdet kommer til at strække sig over halvandet år og det bliver ikke helt ligetil.

- Det er et meget stort projekt, og der er stort set udelukkende tale om specialproduktion af alt inventaret i galvaniseret og rustfrit stål, så vi kan ikke bare tage standardprodukter ned af hylderne og sende dem til Norge. Alt skal specialprojekteres og specialproduceres, siger direktør Kaj Jakobsen til avisen.

I det næste halve år skal der således projekteres og derefter skal de mange tons stål svejses sammen til færdige elementer, der monteres i Ås.

Ordren vil give Fremtiden Staldinventar en omsætningsfremgang på 25 procent i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071