23948sdkhjf

Kvalificeret arbejdskraft en mangelvare

Nymark & Fogh har været på medarbejder-rov i Polen.

En dugfrisk analyse fra DI tyder på, at manglen på kvalificeret arbejdskraft rammer de små virksomheder særligt hårdt.

Det er blandt andet tilfældet hos Nymark & Fogh Teknik i Grenaa, hvor direktør og stifter Søren Nymark har ledt med lys og lygte efter faglærte industriteknikere.

Det skriver Finans.

Søren Nymark har været nødsaget til at ansætte to polske medabejdere, for at kunne følge med efterspørgslen.

- Det var jeg nødt til, ellers kunne vi ikke få ordrerne ud af porten, fordi vi har haft svært ved at sætte maskinerne op til nye produkter. Derfor hjælper de nye medarbejdere os gevaldigt, siger Søren Nymark.

Med de to nye medarbejdere har virksomheden fået lidt luft, men Søren Nymark vurderer, at der ikke går længe, før man står med samme problemstilling en gang til. Han vurderer, at det også her kan blive nødvendigt at kigge til udlandet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen annoncerede for nyligt, at regeringen vil bruge 100 mio. kr. på nye tiltag, der skal hjælpe virksomhederne med manglen på arbejdskraft – pengene skal blandt andet bruges på at opkvalificere ufaglærte.

Og det er tiltrængt, mener Søren Nymark, der forudser at manglen på kvalificeret arbejdskraft vil og kan få rigtig store konsekvenser for virksomhederne, hvis ikke der snart gøres en indsats. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094