23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
AVK Gummi A/S
Kenn Risbjerg Christensen er indtrådt som nyt medlem af bestyrelsen.

AVK Gummi fremstiller tekniske gummikomponenter til producenter af pumper, ventiler og armaturer samt andre produkter.

Ecowind A/S
Jens Tilma og Rolf Laursen er udtrådt af bestyrelsen. Margit Frølich Kock er herefter indtrådt som bestyrelsesformand.

Ecowind er dansk forhandler af husstandsvindmøller produceret af skotske Proven Energy Ltd.

Grundfos A/S
Peter Arndrup Poulsen, administrerende direktør i Brødrene Hartmann A/S, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Junget A/S
Med virkning fra 1. januar 2011 overtager Junget alle aktiviteter i Herning-baserede Danatec.

Opkøbet medfører blandt andet, at den hidtidige indehaver af Danatec, Per K. Pedersen, fortsætter som leder af Jungets værktøjsdivision.

LM Wind Power A/S
Dominique Robert de Lisle Yates fra Holland er udtrådt af bestyrelsen. Ole Bertelsen er indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem.

LM Windpower producerer vinger til vindmøller og bremsesystemer generelt til industrien.

Micro Matic A/S
Clas Nylandsted Andersen fratræder som formand, men bliver i bestyrelsen. Finn Junge Andersen er tiltrådt som formand. Derudover er Jørgen Nederby Pedersen trådt ud af bestyrelsen.

Micro Matic producerer dispenseringsudstyr til drikkevaresektoren, herunder blandt andet anstikkere til fadølsanlæg.

S.D. Kjærsgaard A/S
Grethe Kvist Kjærsgaard er trådt ud af bestyrelsen. Indtrådt i hendes sted er Jens Kjær Gertsen.

S.D. Kjærsgaard forhandler maskiner til landbrug og industrien.

Velcom
Peter Mathiasen tiltræder som administrerende direktør umiddelbart efter årsskiftet. Her afløser han Bo Larsen, der har været fungerende direktør, siden Torben Bloch Pedersen forlod virksomheden i august måned.

Peter Mathiesen har flere direktørstillinger bag sig; blandt andet hos Jutlandia Døre, Kås Stålbyg og Føvling Møbelfabrik (Astralis).

Velcom er selskabet bag Jyde Port og Hørning Parket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118