23948sdkhjf

Råvarekommentar: Kobber holder rekordniveauet

Den kinesiske vækst er største trussel mod fortsat stigende kobberpriser.
Kobber har svinget i niveauet 8.100-8.900 dollars den seneste måned og satte rekord med 8.858 dollars tonnet 9. november. Prisen er de seneste dage steget kraftigt på baggrund af bedre end ventet konjunkturindikatorer fra Tyskland, USA og Kina. Lagrene er ligeledes fortsat faldende.

Fundamentalsituationen er stærk, men Jyske Bank er opmærksom på, at markederne ser ud til at have indpriset fortsat stærk kinesisk vækst, hvorfor kobberprisen kan være sårbar overfor lavere kinesisk vækst, eksempelvis som følge af en rentestigning. Banken venter, at kobber holder rekordniveauet året ud og forventer yderligere stigninger i 2011.

Fundamental vurdering - efterspørgsel Investeringscase og kurstriggere
• Skuffende bolig- og jobtal fra USA gør, at efterspørgselsvæksten fortsat skal komme fra Kina.
• Til trods for gældsproblemer trækkes Europa op af tysk økonomi, som fortsat er i god vækst.
• Den kinesiske vækst er stærk, hvilket fortsat ses af tal for industriproduktionen samt detailsalg. Regeringen ønsker lavere og holdbar vækst, hvilket på kort sigt kan presse kobber.

Fundamental vurdering – udbud
• LME-lagrene har udvist en stabil faldende tendens siden marts (dog fortsat markant over bunden fra 2009).
• Kobber er stadig det grundmetal, hvor det er sværest at øge produktionen – det er dyrt at udvide minekapacitet, og minesektoren er fortsat præget af strejker.
• Produktionen af kobber ændres kun lidt med ændringer i kobberprisen.

Risikofaktorer
• For høje inflationstal fra Kina øger sandsynligheden for, at en renteforhøjelse kan blive realitet, før Jyske Bank forventer det i første halvår af 2011.
• Gældsproblemerne i Europa fortsætter med PIIGSlandene og fører til større end forventet styrkelse af dollaren.
• Kina får en hård økonomisk opbremsning.
• Boligsektoren i Kina stagnerer.

Investeringscase og kurstriggere
• Nye EFT-produkter øger den fysiske efterspørgsel.
• På længere sigt forventes stødt stigende pris, som følgen af tiltagende økonomisk vækst, samt fortsat neddrivning af lagre.
• Kobbermarkedet er yderst sensitivitet overfor den kinesiske lagercyklus – forventet lageropbygning i 2011.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085