Devi trækker opsigelser tilbage
I juli besluttede Danfoss-datteren at flytte sin standardproduktion til Polen. Nu har man imidlertid så travlt, at en del af opsigelserne trækkes tilbage.
Samtidig har yderligere 19 medarbejdere fået forlænget deres opsigelsesvarsel. Baggrunden er øget travlhed på fabrikken i Vejle, der producerer elektriske varmeløsninger.
- Folk, der oplevede skader på vandrørene sidste vinter, tænker pludselig, at det skal de i hvert fald ikke prøve igen. Så selv om frosten kun har varet et par uger i denne omgang, oplever vi i disse dage en sen effekt af det, der skete sidste vinter, siger administrerende direktør Jacob Madsen til Vejle Amts Folkeblad.