23948sdkhjf

ISO-certificering skal hjælpe Finsø ind på nye markeder

Den sønderjyske underleverandør er blevet certificeret efter ISO 9001.
Efter et års arbejde kunne Finsø A/S for et par måneder siden sætte punktum for ISO 9001-certificeringen. Certificeringen blev gennemført af DS Certificering

- Vi havde rimelig godt styr på vores kvalitetsarbejde allerede før certificeringen, men nu har vi fået det hele beskrevet, så det ligger ét sted, forklarer produktionschef Karsten Andersen.

Vil ind i offshore-industrien
Han lægger ikke skjul på, at ISO-certificeringen er blevet gennemført for at åbne nye markeder og dermed gøre Bredebro-virksomheden mindre sårbar.

- Vi vil gerne ind i offshore-industrien. Her har vi tidligere fået nogle henvendelser, som vi desværre måtte afvise. Så vi måtte gøre et eller andet for at kunne være med der. I første omgang producerer vi nogle dæksler og flanser, som vi kan tilbyde til offshore-kunder, men generelt er vi åbne over for de fleste typer af opgaver, siger Karsten Andersen.

- Derudover fremstiller Finsø træk/standse- og bukke-værktøjer, hvor det også er en fordel med iso-certificeringen, uddyber han.

Forrygende travlhed
Indtil videre er det hovedsageligt de eksisterende kunder, der er blevet gjort opmærksom på de nye muligheder, der ligger i ISO-certificeringen, men snart skal Finsø i gang med en mere målrettet indsats.

Han melder generelt om forrygende travlhed hos den sønderjyske underleverandør siden sommerferien, og det har blandt andet resulteret i en udvidelse af medarbejderstaben.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078