23948sdkhjf

Nyt agentur til Steffca

Den fynske virksomhed overtager agenturet på Depac, og træder dermed ind på markedet for mekaniske akseltætninger.

Per 1. januar 2018 overtager pakningsspecialisten Steffca Depac-agenturet for mekaniske akseltætninger fra Kumotek. Steffca leverer i forvejen både standardpakninger og specialfremstillede pakninger til mange forskellige brancher og industrier.

- Vi er meget tilfredse med overtagelsen af især mekaniske akseltætninger, som i høj grad kompletterer vores portefølje. Det er en klar fordel, at vi nu kan tilbyde hele paletten, siger Mikkel Steffensen, der er salgschef og medejer af Steffca.

Mekaniske akseltætninger er pakninger til aksler i eksempelvis pumper, hvor de dels holder trykket inde og dels beskytter mod indtrængning af fremmedlegemer og snavs. Blandt andre rensningsanlæg, kraftværker og forskellige industrier som den kemiske procesindustri og fødevareindustrien bruger mekaniske akseltætninger, som Steffca nu kan tilbyde.

- Vi leverer allerede andre pakningstyper til en stor del af de pågældende brancher. Nu kan vi tilbyde vores kunder et fuldstændigt udvalg af pakninger, og det er vi rigtig glade for. Kumotek har haft godt og tæt samarbejde med deres kunder, og det vil vi naturligvis sætte en ære i at løfte videre, siger Mikkel Steffensen.

Medejer af Kumotek John Engell Nielsen glæder sig over, at agenturet bliver videreført på en god måde.

- Alle er glade, og kunderne får styrkede muligheder gennem en større virksomhed. Vi har haft et godt samarbejde med Steffca gennem flere år, og det var naturligt at spørge dem, om de var interesserede i at overtage agenturet, siger John Engell Nielsen.

Kumotek fortsætter sin egen forretning med kompositmaterialer og TP-produkter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093