23948sdkhjf

RIAS holder skansen

Den danske producent af plasthalvfabrikata fordoblede overskuddet i seneste regnskabsår.
Omsætningen forblev ellers stort set uændret – den steg marginalt med 0,25 mio. kr. til 223,5 mio. kr. Også bruttoresultatet steg; med 2,2 mio. kr. til 68,8 mio. kr.

Til gengæld var stigningen på bundlinjen noget mere markant. Her blev overskuddet før skat fordoblet fra 2,8 mio. kr. i 2008/2009 til 5,5 mio. kr. i 2009/2010.

Svagt stigende efterspørgsel
- Under svære markedsvilkår har det været muligt at opnå en tydelig forbedring af resultatet i 2009/2010. Dette er opnået via en fokuseret markedsindsats samt en meget stram omkostningsstyring. Vi oplever i øjeblikket en meget forskellig udvikling på de nære markeder. Specielt eksportorienterede virksomheder har fået mere gang i hjulene, hvorimod de virksomheder, der primært er drevet af indenlandsk efterspørgsel har det svært, siger administrerende direktør Henning Hess i en kommentar til årsregnskabet.

- Ydermere kommer “kreditklemmen” ind som en forstærkende negativ faktor, der gør, at mange virksomheder stadig kæmper for overlevelse, da de ikke kan opnå tilfredsstillende kreditfaciliteter. Dette påvirker selvfølgelig også RIAS’ udvikling på den korte bane. Vi mener dog, at vi med gearingen af virksomheden vil sikre en positiv og tilfredsstillende udvikling de næste år trods de stadig vanskelige markedsvilkår, fortsætter han.

Koncernen oplever i starten af regnskabsåret 2010/2011 en svagt stigende efterspørgsel på plasthalvfabrikata til både Industri- og Byggeridivisionen. Derfor forventer virksomhedens ledelse, at markedet nu har stabiliseret sig på dette lavere niveau, men at der ikke på kort sigt vil ske nogen væsentlig opblødning af markedet, som vil medføre en gunstigere afsætningssituation. I 2010/2011 forventes derfor et resultat før skat på 6-10 mio. kr. og en omsætning på 220–240 mio. kr.
Læs mere om: Rias
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094