23948sdkhjf

Duroc Machine Tool går ind på Sjælland

Den svensk-ejede maskin- og værktøjsleverandør satser med ny sælger i det østlige Danmark.
Generelt er Duroc Machine Tool i gang med oprustning i hele Skandinavien, og en af de sorte pletter, der nu skal ryddes af landkortet, er Sjælland.

- Vores danske hovedkontor ligger i Randers, og vi har altid været meget kendte i Jylland, men i nyere tid har vi ikke været aktive på Sjælland. I stedet for at starte stille og roligt op, starter vi med fynd og klem, forklarer direktør for Duroc Machine Tool i Danmark, Allan Baagø.

Kendt ansigt i branchen
Han har derfor hentet Ole Midtgaard, der har 25 års erfaring i maskinbranchen til den svensk-ejede virksomhed. Hans fornemste opgave bliver at sætte tryk på salget på Sjælland.

- Ole har en bred erfaring og er et meget kendt navn på Sjælland inden for vores branche. Det er helt sikkert, at han har den viden, der skal til. Og med den produktpalette vi har, især med de koreanske Doosan-maskiner, ved vi, at vi vil få en passende markedsandel derovre, siger Allan Baagø.

Ole Midtgaard får titel af salgschef og har fast base i Solrød. Med ham i spidsen forventer Allan Baagø at få et godt tag i det sjællandske marked i løbet af 2011.

Nyt agentur
Udover de ”sædvanlige” agenturer fra blandt andet DOOSAN, Chiron, Hartford, BIG og Blaser får Ole Midtgaard også noget helt nyt med i tasken, når han skal rundt til kunderne. Duroc Machine Tool har nemlig indgået aftale med Lista om salg af lager- og værkstedsinventar i Skandinavien samt Baltikum.

- Lista har et enormt stort program, som dækker stort set alle behov indenfor værksteds- og lagerindretning, lyder det fra Allan Baagø.

- Vi glæder os over at kunne levere komplette løsninger til vore kunder. Dels selvfølgelig CNC-maskiner og køle-smøremidler, men nu altså også det komplette program fra Lista, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095