Endnu en kinesisk ordre til Vestas
Ordren lyder på 25 stk. V90-møller med en samlet effekt på 49 MW. Køberen er kinesiske Master Investment Company.
Vestas modtog sin første ordre fra Master Investment Company, som har base i provinsen Ningxia Hui Autonome Region, i foråret 2010.
- Den tidligere ordre fra Master Investment var en anerkendelse af vores tekniske styrke. Den anden ordre understreger den tillid, Master Investment har til vores ansatte, vores produkter og vores evner. Vi har opbygget et godt samarbejde med denne kunde, og vi er glade for at kunne dele vores viden og indsigt med dem, siger president for Vestas China, Jens Tommerup.