23948sdkhjf

Skov A/S tilbage på vækst-sporet

Samtidig åbner agroteknik-producenten datterselskab i Thailand, hvor man forventer kraftig vækst i de kommende år.
I dag går ca. 10 % af Skov A/S’ salg til markeder i Asien, men det tal forventer administrerende direktør Jørgen Yde Jensen at kunne fordoble i løbet af fem år. Derfor opruster Glyngøre-virksomheden nu aktiviteterne derude.

- Vi har hidtil haft et repræsentantionskontor i Thailand, men vi har nu etableret eget datterselskab med en stab på 10 medarbejdere. I løbet af i år vil antallet stige til 15-16. Fra Thailand dækker vi hele Asien, inklusive Kina og Japan, og det er dér, vi ser den største vækst i dag, udtaler Jørgen Yde Jensen til Børsen.

Overskud mangedoblet
Satsningen kommer efter et år, hvor Skov A/S atter fik gang i væksten. 2009/2010 bød på en stigning i omsætningen på ca. 20 % til 343 mio. kr.

Samtidig steg overskuddet kraftigt fra godt 1 mio. kr. i rædselsåret 2008/2009 til små 28 mio. kr. i 2009/2010.

I 2010/2011 forventer Jørgen Yde Jensen også vækst i omsætningen, men han vil dog ikke sætte præcise tal på forventningerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093