23948sdkhjf

Stålkommentar: Højkonjunktur presser stålpriserne op

Højkonjunktur i verdensøkonomien og kapacitetsreduktion blandt producenterne giver højere stålpriser.

De fleste analytikere forventede igennem efteråret, at vi ville opleve større prisfald ultimo året. Der kom nogle småjusteringer i nedadgående retning på de flade produkter i fjerde kvartal, men de lange produkter fortsatte deres for årstiden usædvanlige opadgående trend. Vi må derfor konkludere, at analytikerne tog fejl denne gang, og vi sluttede derfor året 2017 med et højt prisniveau. På de lange produkter sluttede vi faktisk på årets højeste niveau!

Det nuværende stærke marked tager afsæt i primært to ting:

1. Der er højkonjunktur i stort set alle dele af verdenskortet, og Eurozonen sluttede året af med rekordhøje 60,6 i PMI-indekset. Det højeste niveau i 20 år. Den hede globale økonomiske konjunktur driver råvarepriserne op og dermed også stålpriserne.

2. Der har siden finanskrisen været meget fokus på kapacitetsreduktion blandt stålproducenterne, og man er kommet rigtig langt. I Kina giver man som tidligere omtalt ekstra gas i vintermånederne, da man ønsker at begrænse forureningen. Der er således nu så meget gang i efterspørgslen, at balancen mellem det reelle udbud og efterspørgslen har flyttet sig, og gjort det muligt for stålproducenterne at skrue yderligere på priserne i opadgående retning.

Spørgsmålet er, hvad der sker de nærmeste måneder. Meget tyder på, at der sagtens kan komme yderligere prisstigninger, idet de væsentlige råvarer til stålproduktion som malm, skrot, koks med videre fortsat har en opadgående pristrend. Ydermere ser det også ud til, at der vil være godt gang i den økonomiske vækst minimum nogle måneder ind i 2018. Desuden tyder alt på, at der i forsyningskæden er et medium/lavt lagerniveau, og at der derfor vil være behov for et normalt indkøbsniveau de kommende måneder.

Stålkommentaren bringes i samarbejde med Sanistål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088