23948sdkhjf

Industriens danmarksmestre kåret

Efter tre dages intens dyst i MCH Messecenter Herning, blev danmarksmestrene på 42 erhvervsuddannelser kåret lørdag.

Lørdag blev danmarksmestrene kåret ved DM i Skills efter adskillige timers votering blandt dommerne.

Industrien deltog med fem DM-konkurrencer og seks demonstrationsfag, og siden undervisningsminister Merete Riisager satte gang i konkurrencerne under åbningsceremonien torsdag, er deltagerne blevet testet til deres yderste og har fået masser af oplevelser for livet.

Fem danmarksmestre
Industrien Uddannelser har kåret danmarksmestre i konkurrencefagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed og personvognsmekaniker. Desuden kunne publikum opleve demonstrationsfagene teknisk designer, flymekaniker, beklædningshåndværker, lastvognsmekaniker og værktøjsmager.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen stod for præmieoverrækkelsen lørdag og han gav, ud over trofæerne, deltagerne ved dette års mesterskaber for unge på erhvervsuddannelser følgende skulderklap med på vejen:

- Der er rigtig mange, man skal sige tillykke til. Fordi i virkeligheden skal man sige tillykke til alle Danmarks 5,8 millioner indbyggere. For hele Danmark bliver stærkere, når I gør jer umage. Og uanset om I nu rejser hjem med førstepræmie eller ej, så er I alle sammen vindere i mine øjne. Og vi er alle sammen, på grund af jer, fremtidens vindere. Tak for jeres indsats.

DM i Skills afholdes næste gang i Næstved. Begivenheden finder sted den 4.-6. april 2019.

Industriens danmarksmestre er:

  • Automatiktekniker: Frederik Damgaard Pedersen, Nørresundby, Damgaard-Automatik, Techcollege
  • Karrosseritekniker: Niklas Jensen, Aalborg, Pedersen & Nielsen Automobilforretning - Aalborg, College 360
  • Klejnsmed: Svend Borup Christophersen, Mariager, Skanda, Mariager, Tradium
  • Industritekniker: Casper Rasmussen, Kjellerup, KVM Industrimaskiner, Kjellerup, Mercantec.
  • Personvognsmekaniker: Lasse Poul Juulsgaard Karlsen, Lemvig, Lemvig Autoteknik, Mercantec
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073