Af Henrik Eilers 23. januar 2018 11:04

Klaus Schwab er grundlægger af og formand for Verdens Økonomiske Forum (World Economic Forum), en international organisation for offentligt-privat samarbejde, der mødes hvert år i Davos i Schweiz.

Højt på WEF’s dagorden står den fjerde industrielle revolution – også kendt som Industri 4.0.

Klaus Schwab har forud for årets møde i Davos, der finder sted i denne uge, udgivet bogen ”Den fjerde industrielle revolution”.

Bogen giver et indblik i mange af de temaer, der er en del af Industri 4.0 – alt fra Internet of Things og DNA-sekvensering til 3D-print og robotteknologi.

Schwabs mål med bogen er at skitsere, hvordan vi i fællesskab kan forme denne revolution, så vi skaber en fremtid, hvor innovation og teknologi tjener folket og gavner os alle sammen.

Lykkes det så?

Til dels. Industri 4.0 er et omfattende emne, som Schwab så ganske rigtigt skriver, kun er i sin begyndelse. Derfor yder det måske heller ikke emnet helt retfærdighed, at forfatteren forsøger at komprimere det ned på cirka 130 sider plus appendiks.

Schwabs hovedpointer er, at Industri 4.0 allerede er her, at det er en uundgåelig samfundstransformation, og at det kommer til at gå rasende stærkt. Men hans pointe er også, at vi som mennesker har muligheden for (ja, endda pligten til) at forme fremtiden, så vi får det bedste ud af den fjerde industrielle revolution.

For det er et tveægget sværd, vi står med. Mange af de nye opdagelser, vi står med, vil kunne udnyttes af folk med onde hensigter. En fordel ved 3D-print for eksempel er indlysende, at vi kan spare miljøet for uanede mængder CO2-udledning, hvis vi kan printe varerne hjemme i stuen. Men hvad hvis vi pludselig alle sammen kan printe våben?

Schwab har ikke løsningerne, men skitserer nogle scenarier for, hvor revolutionen kan bringe os hen. Og det er helt fra den lysegrønne fremtidsvision med billigere varer, højere sundhedsniveau og øget lighed i verden til den sorte med rent ragnarok i form af kriminalitet og politisk destabilitet.

Forfatteren skriver i slutningen af bogen, at han håber, at det kan blive en grundbog i Industri 4.0. Så vidt kommer det nok ikke. Dertil er bogen nemlig kun en kradsen i overfladen.

Der er ingen tvivl om, at Klaus Schwab er en vægtig stemme i debatten, og med bogen har han fået nogle af sine tanker sat på skrift.

Men der er også nogle vigtige temaer, han glider uden om. Forudsætningen for Industri 4.0 er i høj grad data, men hvem ejer de data? Har vi som forbrugere og virksomheder ejerskab over data om os selv?

Et andet tema, der kun bliver berørt perifært i den forbindelse, er datasikkerhed. Hacking, phishing, identitetstyveri, cyber crime er alle temaer, der fylder mere og mere i dagligdagen hos både almindelige mennesker og virksomheder. Hvordan kan vi lave en fjerde industriel revolution uden at give køb på sikkerheden?

Sidst men ikke mindst er der den politiske dimension i alt det her, som Klaus Schwab heller ikke bruger mange sider på. For vil verdens politikere i det hele taget tillade, at den fjerde industrielle revolution bliver rullet ud i fuldt flor?

Et af Schwabs yndlingseksempler på Industri 4.0 er delebilstjenesten Uber. Men i Danmark er Uber blevet kendt ulovlig af politikerne. Et andet eksempel er Facebook. Men netop Facebook er også under pres fra myndigheder flere steder på grund af blandt andet ”fake news” og de mange data, de lagrer om brugerne.

Så nok er der fart på den fjerde industrielle revolution, men der er også en bremse på.

Man skal læse bogen, hvis man som virksomhedsleder ønsker en introduktion til nogle af de vidtløftige tanker, der ligger bag Industri 4.0. Nede på fabriksgulvet har den ikke den store relevans – dertil er den ganske enkelt for ukonkret.

Titel: Den fjerde industrielle revolution
Forfatter: Klaus Schwab
Pris: 300 kr.
Sider: 192
Forlag: Gyldendal Business