23948sdkhjf

Få fabrikker står tomme på Fyn

Der har ikke været så få tomme lagerbygninger og fabrikshaller på Fyn i mere end ni år, viser tal fra Ejendomstorvet.dk.

Det aktuelle opsving giver dyk i tomme fabrikker på Fyn.

Sådan lydet det fra Ejendomstorvet, der er portal for erhvervslokaler.

De fynske virksomheder blev hårdt ramt, da finanskrisen satte ind tilbage i efteråret 2008, men med opsvinget i ryggen, flere ansatte og øget nethandel efterspørger det lokale erhvervsliv nu i stor stil lagerhaller, logistikbygninger og produktionslokaler.

- Kun 1,9 procent af lager- og produktionslokalerne står tomme på Fyn – det er det laveste niveau på denne side af finanskrisen; vi skal helt tilbage til april 2008 for at finde færre ledige lagerbygninger og industrilokaler. Tomgangen steg meget kraftigt på Fyn i 2009 og 2010 og toppede i 2011, da næsten syv procent af lokalerne stod tomme. Siden er det nogenlunde støt gået fremad, og især her i 2017 er der kommet liv og aktivitet i mange bygninger, som før stod tomme,” siger Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomtorvet.dk, som er ”søster” til Boligsiden.dk.

Med knap to procent tomme industrilokaler ligger Fyn aktuelt ikke bare under landsgennemsnittet på 2,3 procent, men er en af de bedste landsdele. Gennem finanskrisen lå Fyn ellers i den tunge ende, oplyser Ejendomstorvet.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094