23948sdkhjf

Nyt om navne: SubC Partner udvider aluminiumsafdelingen

Esbjerg-virksomheden har ansat ny projektleder og ny værkfører i aluminiumsafdelingen.
- Vi oplever en stigende efterspørgsel på aluminiumskonstruktioner og mekanisk udstyr indenfor den maritime sektor, offshore vind samt olie- og gas-branchen, hvor vi i forvejen har spidskompetencer. Derfor er det oplagt for SubC Partner koncernen at fokusere og styrke vores forretningsområde indenfor aluminiumsmarkedet, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Derfor mander Esbjerg-virksomheden nu op i aluminiumsafdelingen med endnu en projektleder; Mads Obling Rasmussen samt endnu en værkfører; Allan Spangsberg Nielsen, der starter op i løbet af januar/februar. Både Mads og Allan har omfattende kendskab til aluminiumbranchen; herunder ledelse, design, indkøb og fremstilling.

SubC Partner har netop indgået aftale med Mærsk Oil omkring levering af en større aluminiumskonstruktion til Halfdan-platformen. Leverancen omfatter detaljeret design, indkøb og fremstilling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.122