Brasiliansk ordre til FLSmidth
FLSmidth skal levere yderligere seks vertikale cementmøller til det brasilianske selskab Votorantim Cimentos, Ltda.
Møllerne skal installeres sammen med de nye ovnlinier, brasilianerne bestilte hos FLSmidth i juli.
Ordren omfatter leverance af hovedudstyr, procesteknik samt rådgivning på byggepladsen og opstartsassistance til fire OK 33-4 møller og to OK 36-4 møller.
Ordren indeholder endvidere en option på leverance af en syvende OK-mølle. Sammen med møllerne skal der leveres gear fra FLSmidth MAAG Gear. Med den nye ordre er der nu solgt i alt tretten FLSmidth OK-møller i Brasilien.