23948sdkhjf

Råvarekommentar: Faldende kobberlagre i vente

Det er fortsat vanskeligt at øge produktionen af kobber, og i 2011 vil efterspørgslen være større end udbuddet, vurderer Jyske Bank.
Kobber er siden starten af december steget med 10 % og har sat rekord med 9.600 dollars. Til trods for blandede økonomiske indikationer fra USA og rentestigninger i Kina er fundamentalerne for kobber fortsat gode.

Det stærkt kobberafhængige EM opretholder god økonomisk vækst, importen af kobber til Kina er oppe set over det seneste år og industriproduktionen er voksende.

Udbudssiden har notorisk svært ved at udvide kapaciteten, og Jyske Bank forventer et underskud i 2011. Banken vurderer derfor, at lagrene atter vil falde. En mindre korrektion er sandsynlig på kort sigt efter den seneste tids imponerende prisstigninger.

På den længere bane er tendensen fortsat op, og Jyske Bank opjusterer sine forventninger til årets sidste kvartaler med knap 10 %.

Fundamental vurdering – efterspørgsel
• Bolig- og jobtallene fra USA skuffer stadig, men tal for detailsalget og konjunkturindikatorene viser fremgang.
• Til trods for gældsproblemer trækkes Europa op af tysk økonomi, som fortsat er i god vækst.
• Den kinesiske vækst er stærk, hvilket fortsat ses af tal for industriproduktionen samt detailsalg. Regeringen ønsker lavere og holdbar vækst, hvilket på kort-mellemlang sigt kan presse kobber.

Investeringscase
• På et halvt års sigt forventer Jyske Bank en styrkelse af dollaren, hvilken kan presse råvarerne.
• På længere sigt forventes stødt stigende pris, som følge af tiltagende økonomisk vækst, samt fortsat neddrivning af lagre.
• Kobbermarkedet er yderst sensitivt overfor den kinesisk lagercyklus – forventet lageropbygning i 2011.

Fundamental vurdering – udbud
• Lagrene har været stagnerende siden oktober.
• Kobber er stadig det grundmetal, hvor det er sværest at øge produktionen – det er dyrt at udvide minekapacitet, og minesektoren er fortsat præget af strejker.
• Produktionen af kobber ændres kun lidt med ændringer i kobberprisen.

Risikofaktorer
• De kinesiske renteforhøjelser bremser væksten mere end ventet.
• Gældsproblemerne i Europa fortsætter med PIIGS-landene og fører til større end forventet styrkelse af dollaren.
• Kina får en hård økonomisk opbremsning.
• Boligsektoren i Kina stagnerer.

Kilde: Jyske Bank - http://www.jyskebank.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087